Danish   English
Skip Repetitive Navigational Links
« Forrige Projekt

Udveksling og frivilligt arbejde på Filippinerne

30. marts 2008

Går du med drømmen om at rejse til et uland og arbejde frivilligt, men er lidt i tvivl om hvordan det kan lade sig gøre - så kan Philippines in Mind hjælpe.

Vi er gerne behjælpelige med at formidle kontakten til de samarbejdspartnere, der kunne være relevante for dig.

Der er i perioder mulighed for at arbejde frivilligt med at udlevere mad til hjemløse, undervise på skoler, besøge indsatte i fængsler mm. - De forskellige muligheder ændrer sig løbende, så for at høre de helt konkrete muligheder vil vi opfordre dig til at kontakte os.

Er du interesseret i et udvekslingsophold i forbindelse med dit studie, skal du først undersøge om dit studie giver dig mulighed for, at lave egne aftaler - og dernæst kontakte os, så kan vi tale sammen om forventninger og muligheder. Philippines in Minds samarbejdspartnere i Cebu City har mange års erfaring og samarbejde med University of San Carlos i Cebu City.

Fem af stifterne af Philippines in Mind lavede en rejseblog med kulturelle og pædagogiske beskrivelser i forbindelse med et studieophold i fire måneder. Under opholdet arbejdede de frivilligt, studerede på University of San Carlos og underviste på private og offentlige skoler.

Læs mere og se billeder på : http://hasseltoft.blogspot.com

Mange organisationer tager et meget stort gebyr for at formidle kontakten og skabe muligheden for at arbejde. - Vi hjælper dig gerne afsted ganske gratis, men til gengæld ser vi gerne at du melder dig ind i Philippines in Mind - og håber selvfølgelig at du vil hjælpe os med at sprede budskabet om vores arbejde.

« Forrige Projekt
Projekt Liste