Danish   English
Skip Repetitive Navigational Links
« Forrige Projekt

Bibliotek for bedre uddannelse

22. maj 2008

Sidste jul lancerede vi en mindre indsamling til finansiering af undervisningsmaterialer på Cabancalan National High School i Cebu City.

Vores samarbejdspartner, Flemming Hansen, har netop været i Danmark og fortalt hvor taknemmelige både lærere og elever er for de nye materialer.

Vi vil gerne gøre mere for skolen, der kæmper med mangel på materialer og næsten dobbelt så mange elever som de har kapacitet til.

Vi påbegynder nu at indsamle brugte og nye engelske bøger der tilsammen skal blive et lille bibliotek. Eleverne der går på Cabancalan har ofte hverken undervisningsmaterialer eller andre bøger, hvorfor det kniber med læsefærdighederne.

Ligger du inde med brugte eller nye engelske bøger som efter din vurdering vil kunne bruges i den sammenhæng må du meget gerne kontakte os, så finder vi ud af at få dem sendt samlet til Filippinerne. Alt lige fra skønlitteratur til fagbøger kan gøre gavn - de skal ikke nødvendigvis være nye men alligevel i en vis stand (ryggen skal fx være i orden for at de kan holde på længere sigt).

Kontakt os på: kontakt@ph-in-mind.dk

Skal du rejse til Filippinerne og har mulighed for at medbringe nogle bøger til Cebu City, vil vi også meget gerne høre fra dig. Vi regner med at sende størstedelen af bøgerne med studerende og andre rejsende for ikke at bruge en masse penge på forsendelse.

« Forrige Projekt
Projekt Liste